Åbningen af Mar-Eco vandreudstillingen i Paris – og formidlingspriserne

Det er godt at se at medierne følger op, at Mar-Ecos store indsats når det gælder formidlingsarbejde bærer frugt.  Igår aftes så jeg et indslag på TV (norsk nrk1) fra åbningen af vandreudstillingen i Paris . Tidligere denne måned fik Mar-Eco Descartes-prisen for god forskningsformidling – se omtale i På Høyden.  Som Morten siger til På Høyden om Mar-Ecos formidlingsstrategi: “- Vi har hatt en sterk vektlegging på formidling og kommunikasjon helt fra begynnelsen av. I stedet for å vente til resultatfasen med å begynne formidlingen, har vi holdt med det helt fra planleggingsfasen, gjennom forberedelsene, i gjennomføringen, og etter hvert selvsagt også i resultatfasen. Det tror jeg har vært noe av nøkkelen, sier han.” Mit samarbejde med Mar-Eco og formidlingsgruppen er en af de vigtigste hjørnesten i mit Ph.D.  afhandlingsarbejde og jeg vil tilføje at de, Mar-Eco ledelsen og formidlingsgrupen altid har udmærket sig ved en nærmest total åbenhed for ideer udefra og en evne til at tænke på tværs af faggrænser i formidlingssamarbejdet.  En inkluderende holdning på langs og på tværs og evne til at få gode formidlingsresultater ud af denne syntese. Odd Aksel (der er noen der ha skrevet ham ind i wikipedia!) fik iøvrigt også Norsk Forskningsråds formidlingspris i 2004 (se oversigt på wikipedia).

Facebook og alderstyranni…hm…

For at registrere sig i facebook må man opgive sin alder … og jeg undlod at fylde det felt ud siden jeg synes det er løbet lidt løbsk med disse forespørgsler… med det resultat at Facebook grænsesnittet ikke bare nægtede meg adgang som registeret medlem der og da, men også nægtede mig at fylde registreringen ud påny (når jeg som angrende synder ønskede at bekende min alder).  Da var jeg sat udenfor døren! Jeg kunne sikkert bare have snydt med alderen i første omgang hvis jeg havde villet (har ikke checket det om det går), men det skulle ikke undre mig hvis de checker web’en for konsistens i de oplysninger man giver. DET er hard-core alderstyranni. Der kan da være mange grunde til at man ikke orker at opgive sin alder, som er en efterspurgt faktabid i snart sagt alle sammenhænge, som om det skulle være en specielt vigtig oplysning – eller en egenskab måske?

Jeg forstår at vi skal passe på at personer med helt manglede alders-match ikke chatter og laver aftaler der fører til overgreb, men er det derfor Facebook lægger så stor vægt på dette i registreringsfasen? Hm..

WolfQuest – et spil om ulve

Dette er det første 3D computerspil jeg har set der kan passe ind i biologitimerne: WolfQuest lavet af Eduweb med Unity spilmotoren. Introduktionsvideoen er klippet sammen sådan at vi kan se hvor sjovt børnene i filmen synes det er at nedlægge en hjort i samarbejde (som ulve i flok). Så længe ungerne ikke overfører dette rovdyrs dræberinstinkt til deres almene samfundsforståelse går det vel godt nok – og mange flerspiller spil går jo faktisk ud på at nedlægge et eller andet i flok. Det er dog gerne et monster som er agressivt og angriber dig hvis du ikke gør noget ved det, ikke et mere forsvarsløst dyr som hjorten i spillet. På den anden side lever vi i den industrialiserede del af verden jo med et ganske fremmedgjort forhold til at slå det ihjel, at slagte det vi spiser, så det er lidt befriende at se at de ikke undgår det i dette spil. Men spilmekanik, som den kommer til syne i dagens produktioner, følger ofte en spis-eller-bli-spist logik… Dette gir mig lyst til at tænke videre på hvordan man ellers kunne fortælle om ulve.

Nyt lærespil om konfliktforståelse og -håndtering fra Serious Games Interactive

 

Et af de mest lovende 3D spil med undervisningsambition jeg har set præsenteret er “Global conflicts: Palestine” (se http://www.seriousgames.dk/gc.html). Jeg så Simon Egenfeldt-Nielsens præsentation af Serious Games Interactive og Palestine-spillet på Nordic Game Conference 2006 i Malmø (de har desværre fjernet programmet og al information om konferencen fra web’en så vidt jeg kan bedømme, så jeg kan ikke lænke til kontekst her).

Palestine spillet udkommer snart, og om den næste produktion i serien “Global conflicts” skriver SGI: “Global Conflicts: Latin America is the next project Serious Games Interactive will embark on. You will continue to play an investigative journalist that is constantly searching for the best story in conflict areas. In this case you will travel Guatemala, Bolivia and Columbia faced with fraud elections, kidnapping, modern slavery, uprisings, coca famers & organ trafficking. ” (citat fra: http://www.seriousgames.dk/company.php, konsulteret 16. marts 2007).

Det er ambitiøst at vælge globale konflikter som tema, men at sætte spilleren i journalistens sted giver et godt udgangspunkt for et møde med mange forskellige synspunkter som man så, som spiller (og ellers), er nødt til at sortere i og vælge imellem når man skal skrive sin story. Ved at give spilleren rollen som journalist-aktør pointeres det også hvordan man er medskaber i situationen (lige meget hvad man gør).

Computerspil og genreudvikling

Rune Klevjer disputerede i februar på Universitetet her (Infomedia, UiB) og holdt i den forbindelse en prøveforelæsning om “Super Columbine Massacre RPG”. Det var utroligt inspirerende. Et eksempel på halvdokumentarisk genre, politisk kommentar samt brug af  collage-teknik i et spil. Spillet er kontroverselt og har skabt debat samt oprør på slamdance festivalen.