Havlandets fremtid, del av riksutstillingen Havlandet. Bergen, Permanenten 2005.

Jeg er ved at gøre dokumentationen fra udstillingen tilgængelig på internet. Albummet er ikke færdigredigeret endnu; jeg regner med at gøre det som del af analysearbejdet i tiden fremover.

Citatet er fra en tekst fra 1986 og Beck skriver i lyset – eller skyggen – af den kolde krig og truslen fra atombomben. Det hjælper at have dette i baghovedet når man læser hele teksten selvom de fleste af eksemplerne fra 80′erne stadig er højst aktuelle. Risikosamfundet er en aktuel beskrivelse af dagens samfund.

”Vitenskapens rasjonalitetskrav om en objektiv undersøkelse av hvor risikable risikoene er, undergraver vedvarende seg selv: For det ene bygger risikovurderinger på et korthus av spekulative antakelser og beveger seg utelukkende indenfor rammene av sannsynlighetsutsagn som strengt tatt ikke engang kan gjendrives gjennom faktiske uhell. For det andre må man ha tatt et verdistandpunkt for overhodet å kunne snakke meningsfylt om risikoer. Risikovurderinger baseres på matematiske muligheter og samfunnsmessige interesser, og spesielt der hvor det dreier seg om teknisk sikkerhet. I håndteringen av sivilisasjonsrisikoer har vitenskapene alltid forlatt sitt fundament av eksperimentell logikk og inngått et polygamt ekteskap med økonomi, politikk og etikk (…). Denne skjulte, eksterne styringen av risikoforskningen blir fremfor alt et problem der hvor forskerne opptrer som om de fortsatt skulle ha monopol på rasjonalitet.”

(Ulrich Beck : “Risiko og Frihet” 1997:39 (ISBN: 82-7674-251-3),oversatt fra “Risikogesellschaft – Auf dem Weg in eine andere Moderne (1986))

Jeg har lavet lidt research på landskab og diorama idag. Ved søg på “landscape diorama” på Google landede jeg på websider med instruktioner om hvordan man/mænd kan lave miniaturelandskaber til legetøjssoldater, se http://www.wonderhowto.com/hobby-store/train-rocket-model-video/how-to-make-a-realistic-looking-landscape-diorama-157419/ eller http://www.stormthecastle.com/mainpages/dioramas/diorama_tutorial1.htm (nr. 2 og 3 søkeresultat). Jeg vidste ikke at det var en hobby-genre – det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse at der bygges modeller af verden i alle afskygninger og leges med dem. Sådan set er der vel ikke så langt fra disse soldaterlandskaber til computerspil, historisk maleri og museernes dioramafremstillinger.

Det var først via et Google billede-søg på de samme ord at jeg kunne skille klinten fra hveden ved selvsyn og klikke mig ind på billeder af dioramaer som vi kender dem fra museerne hvor de har været direkte knyttet til museumsformidling gennem tiden, måske specielt den naturhistoriske. Jeg fandt således en fremstilling af en William Huff, se http://www.ucmp.berkeley.edu/about/history/williamhuff.php, som arbejdede med fremstillinger af istidens landskaber og dyr. Måske var det paleontologerne der først brugte denne fremstillingsform til formidling af svundne dyr og landskaber?

Peter Wivel skrev i weekendavisens udgave 16.-22/2-1996 under overskriften “Naturangst” følgende:

“Den amerikanske professor [en i artiklen ikke-navngivet nobelprismodtager der var blevet interviewet på TV] advarede mod, hvad han opfattede som modebestemt fjendtlighed over for naturvidenskaberne. Miljøhysteriet har sat fysikere, kemikere, ingeniører og medicinere på anklagebænken.

Men det er ikke os, der skaber problemerne i miljøet, sagde han til sit forsvar. Vi skaber viden, forståelse, indsigt, oplysning. Vi gør verden klogere. Hvad den, verden, vil bruge disse videnskabelige erobringer til, ligger uden for videnskabsmandens ansvarsområde. Det er moralske og praktiske afgørelser, som vi alle som enkeltmennesker og samfundsborgere må træffe selv.”

Efter at have diskuteret mulige årsager til flugten fra de naturvidenskabelige uddannelser i Danmark i 1996, set i lyset af et socialdemokratiske oplysnings- og moderniseringssprojekt, skriver Wivel afslutningsvis:

“(…) Nu tilbeder man en ny naturkraft, miljøet, der påstås at sætte grænser for industrisamfundenes vækst. Stadig i samme storslåede forsøg på at tøjle det, der aldrig kan tøjles, gudskelov, nemlig menneskets utrolige opfindsomhed.

I den udstrækning der er miljøproblemer, er beskæftigelse med naturvidenskaberne den eneste løsning på dem. Angsten for det moderne er taberens parti.”

Politikens netudgave rapporterer videre om fildelingssagen her i eftermiddag:

“Der er dyb frustation i telebranchen over kendelsen fra Fogedretten på Frederiksberg, der pålægger Tele2 at lukke for brugernes adgang til en hjemmeside, hvor der også findes lovligt materiale.

Frustrationen er så stor, at branchen på et møde mandag vil beslutte, om branchen som helhed vil have efterprøvet juraen i kendelsen fra Fogedretten.

Kun Tele2 lukker
Indtil da holder alle teleselskaber adgangen åben til den svenske piratside thepiratebay.org, idet kendelsen fra fogedretten kun er rettet mod Tele2. ” (http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article468100.ece)

Fik netop denne nyheds-feed ind via min RSS-gadget i google-side bar på labtop-skrivebordet (ja, jeg synes det er morsomt at præcisere min mediebrug ) : http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article468056.ece

Klipper fra nyheden:

“Internetudbyderen Tele2 bøjer sig under protest for Fogedretten og lukker nu for kundernes adgang til thepiratebay.org men vil have afprøvet juraen i sagen.”

“»Kendelsen giver anledning til principielle overvejelser, der rækker videre end den aktuelle sag. Vi bevæger os gradvist ind i en gråzone, hvor internetbrugerne fremadrettet kan blive begrænset i deres adgang til lovligt indhold på nettet, uden at der er fuldstændig klarhed over det juridiske grundlag. Som internetudbyder er vi nødt til at få en afklaring på de juridiske rammer på området, så der fremover er klare retningslinjer. Det kan vi få ved at afprøve sagen juridisk – uanset udfaldet«, afslutter Nicholai Pfeiffer. ” (Nicholai Pfeiffer er regulatorisk chef i Tele2).

“Our games straddle academic fields, including History (Revolution) and Current Events (iCue), Math and Literacy Skills (Labyrinth), Science (Palmagotchi), even Waste Management (Backflow). What links these various projects together has been a design philosophy that focuses less on serious games and more on serious gaming. We see games not so much as vehicles for delivering curricular content as we do spaces for exploration, experimentation, and problem solving.”

Henry Jenkins in the blogpost “From Serious Games to Serious Gaming (Part One): Revolution”

“En undersøgelse, foretaget af Handelshøjskolen i København, viser [...], at valgkampen denne gang for alvor er rykket ud i cyberspace.

Anders har flere ‘venner’ end Helle

Blogs, podcasts, YouTube, MySpace, LinkedIn og Facebook. Partierne og kandidaterne har i langt højere grad end tidligere benyttet internettet og moderne, digitale mediekanaler til at komme i kontakt med vælgerne.

En lang række toppolitikere har eksmpelvis oprettet profiler på Facebook og Myspace, hvor de har kunnet ‘konkurrere’ på antallet af digitale venner.

Statsminister Anders Fogh Rasmusen (V) har eksempelvis godt 3.800 ‘venner’ på Facebook, mens Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidts digitale bekendtskabskreds er næsten lige så stor med godt 3.700 ‘venner’.

Handelshøjskolens undersøgelse viser dog samtidig, at den digitale bølge ikke er skyllet over partierne i lige så stort omfang. Enhedslisten bliver bl.a. nævnt som et parti, hvis valgkamp i mindre grad er foregået online.” (Elisabeth Arnsdorf Haslund, http://www.berlingske.dk/article/20071113/valg/71113195/, Tirsdag den 13. november 2007, 17:03)

Jeg bruger sociale netværkstjenester som mange andre idag (!) og synes det er morsomt, nyttigt og informativt – både når jeg bruger den lukkede underskog, hvor man skal inviteres ind for at blive medlem, og som domineres af folk fra norsk kultursektor, og det åbne landskab i facebook hvor alle og enhver med en webforbindelse kan registrere sig – så vidt jeg ved er facebook ikke censureret i lande som Kina sådan som Google er, men jeg er ikke sikker. Det undrer mig dog lidt at folk ikke i mindre grad censurerer eller beskytter sig selv – og her tænker jeg mest på mine erfaringer med Facebook.

Der er en del ting jeg ikke har lyst til at dele online på web – netop fordi det er så let tilgængeligt i netværkene. Da jeg oprettede min profil var jeg for eksempel nødt til at fjerne funktionen “The Wall” fra min brugerprofil med det samme for overhovedet at kunne holde ud at være der. Jeg følte et umiddelbart ubehag ved ideen om at få (private) beskeder fra folk der så postes så de er mere eller mindre offentlige tilgængelige. Ligemeget hvor søde eller sjove de beskeder er. For mig føltes det som en lækage fra mit privatliv ind i et, ihvertfald halvoffentligt om ikke hel-offentligt, rum. Jeg vil meget gerne have beskeder sendt til mig privat, men ikke postet der hvor alle der er del af mit netværk i facebook kan se dem, eller hvor de til og med er synlige for alle facebook-brugere hvis man vælger den grad af tilgængelighed i sin profil. Beskeder der bliver liggende som en halv- eller helprivat smalltalks-kæde i kronologisk rækkefølge. Men jeg ved at min blufærdighedstærskel er lavere end mange andres når det gælder dette.

Der er fine kvaliteter i “the wall” applikationen – måske opstår problemet først idet den kombineres med den suveræne understøttelse af udvidet venne-generering. Selve netværksfunktionen i de sociale netværksværktøj. Facebook giver ikke, eller måske bare ikke tydeligt nok, mulighed for at kunne vælge applikationer, som for eksempel “the wall” som synlig for kun en lille bruger-defineret skare af venner. En højere grad af nuancering af brugerkontrollen her kunne gøre det muligt for brugere kun at aktivere applikationer som “the wall” for sin inderste kreds af venner og familie, hvis de føler behov for det. Der er en “limited view” funktion som kan vælges, men som facebook fungerer idag må du, så vidt jeg har forstået det, blokkere enkeltmennesker i din kreds fremfor den anden vej rundt. Facebook er selvfølgelig lagt tilrette for at du hele tiden skal invitere flest mulig til mest mulig med sine prædefinerede afkrydsninger af de venner du kan sende invitationer til når du foretager dig noget – en lille mere undseelig “skip this”- knap er dog tilgængelig oppe i hjørnet, hvis du ikke vil invitere alle. Men “inviter-knappen” ligger bedre, mere intuitivt tilrettelagt for den hurtige højre-musetastfinger.

Jeg synes netværkstjenester er fantastisk gode redskaber og håber at de bliver stadig mere tilpasset forskellige typer brugere! Og at brugersikkerheden bliver ivaretaget:

Her er nogle interessante citater om netværker og sikkerhed:

“Facebook tvinger brugere til at frasige sig ophavsrettigheder ved oprettelsen.

Facebook tvinger folk til at afgive en uigenkaldelig og verdensomspændende ophavsret når man opretter sig som bruger, skriver Metro Express i Sverige. På side fire – i den 13 siders oprettelseskontrakt – frasiger man sig sine rettigheder for evigt. Svenske Per Ström fra den svenske regerings IT-råd påpeger over for Metro Express, at Facebook udnytter brugerne og stjæler brugernes rettigheder, med hvad han kalder »slavekontrakter«.” (Christian Erin-Madsen, Berlingske Tidende, 27/10-2007)

Og dette gælder måske mest teenageres udsathed…eller… måske ikke:

“How Safe is ‘Social Networking’?
Myspace, Twitter, Facebook – Social Networking is the web success story of the new century. The statistics are mind-bending – Myspace claimed its 100 Millionth user in August 2006. But a recent ENISA workshop put the question – “how safe are social networks?”

According to the experts, there is a lot to be concerned about; from specialised social networking worms spreading through Myspace profiles to identity theft, extortion, spear-phishing and even recruitment of terrorists – social networking has it all. But the biggest threat is to personal privacy.

“Thousands of young people are revealing the most intimate details of their personal lives for everyone to see,” says Alain Esterle, Head of ENISA’s Technical Department. “Social Networking sites create a sense of being among friends – but often a potential employer might be interested in the fact that you were arrested or which drugs you took yesterday. Added to this, new technologies like online face recognition and Internet archives make it very difficult to hide or remove such information once it is posted online.” ” (Press Release, http://www.enisa.europa.eu, 16 August 2007)

I både Danmark og Norge sker der nu ting når det gælder synstolkning – et fremskridt når det gælder at opfylde ambitionerne om at tilrettelægge for universell utforming / Universelt design i samfundet. Synstolkning er også et eksempel på at man kan satse på universelt design og øge tilgængeligheden (i denne sammenhæng films tilgængelighed) uden at det nødvendigvis behøver at være dyrt. I Norge udgives filmen “Tatt av Kvinnen”, instrueret af Petter Næss, på dvd i begyndelsen af 2008 med synstolkning og i Danmark var det Søren Vinterbergs film “En mand vender hjem” der markerede premieren på synstolkning i biograferne da den blev vist 31. oktober på Cinemateket i København hvor synstolkningsteknologi nu er installeret. Nimbus Film i Danmark og MediaLT i Norge har med dette bidraget til at blinde og svagtsynede kan opleve film på en mere komplet måde end hvis man bare må forholde sig til lydsporet i filmen. Et lille aber Dabei: Nimbus Film bør overveje at tilbyde os brugere en html-version af sine flash-baserede websider hvis de vil gøre dem tilgængelige for blinde og svagtsynede der surfer tekstbaseret på weben…

Andre lænker:
Om accessibility på Wikipedia